December er lig med hygge og tændte stearinlys. Hjemme hos os elsker vi de mørke aftener i stearinlysets skær, mens der ses julekalender i TV.

Dekorationer behøver ikke kun at være den obligatoriske adventskrans eller kalenderlyset. Dekorationer kan indeholde almindelige lys, store som små, og også elektriske lys og lyskæder.

I år har Lærke og jeg lavet dekorationer ud af genbrugsfund og natur. Find gamle tallerkner eller skåle på loppemarkedet. De er ofte både fine og billige.

Pynt med bånd, plastikdyr, svampe, gran, kogler, nisser og andet du synes er sjovt. Kombiner gerne stearinlys og elektrisk lys, så der altid er lys i dekorationen.

Du skal bruge:

✨ gamle tallerkner eller skåle
✨ ler
✨ gran, kogler, mos og andet natur
✨ lys, både stearin og elektriske
✨ bånd og genbrugsdims

Skab lidt hygge i den mørke tid. God KREA fornøjelse.

 

 

Relaterede projekter